Kære Moderaterne
Nu har vi igen en sag som vi godt kunne være foruden, man kan spørge sig selv om hvorfor dette sker igen? Hvorfor er det, at der er nogen der, når de får magt, mister det moralske kompas?
Vi har set det ske igen og igen i dansk politik, der er ikke et parti på Borgen, der ikke har haft deres sager i en eller anden grad, der er mange meninger om dette emne, og mange svar og løsningsforslag.
Men i Moderaterne har vi brug for at være retskaffen, for mig er det altafgørende for vores eksistensgrundlag, ellers er vi ikke bedre end alle de andre partier i Danmark. Moderaterne blev skabt som det nye alternativ til de gamle partier, partiet der kan se tingene fra begge sider og vælge den bedste, mest retskafne og ærlige løsning til gavn for samfundet, for borgerne og Danmark.
Retskaffenhed er tæt forbundet med ærlighed. Retskaffenhed betyder, at man tænker og gør det, der er rigtigt på alle tidspunkter, uanset konsekvenserne. Når du er retskaffen, er du villig til at efterleve dine standarder og din tro, selv når ingen ser det.
Vi skal snart til at planlægge kommunal- og regions-valg i hele Danmark. Jeg vil derfor tillade mig at komme med 10 bud på nogle regler, som vi kan indføre som retningslinjer for vores parti som moralsk kompas:
- Alt over nul er succes (om deltagerantallet ved en borger-aktivitet / vælgermøde).
- Lad de 1000 ideer blomstre, hjælp andre med at få ideerne, for så er det “deres ideer” og dermed spredes der ejerskab og engagement blandt Danskerne.
- Husk at lave tagstens-testen hvert halve år, (ingen bør være uundværlig). Spørg dig selv om der er nogle til at tage over hvis du får en tagsten i hovedet).
- Det bedste fra landsbyen og det bedste fra storbyen, (landsbyens nærhed og omsorg, storbyens inspiration, dynamik og fremdrift), bør være nøgleordet for alt, hvad vi laver i Moderaterne.
- Det skal ikke hedde sig, på den gode måde, alt hvad vi gør skal kunne tåle forsiden på dagbladene.
- Skab forankring, så følger forandring.
- Gavner det Danmark? – Hvis et projekt eller en aktivitet kun gavner dig og din familie, så er det ikke interessant nok at gå videre med.
- Kultur frem for struktur. Hvis kulturen om at “vi kan, tør, og vil selv”, plejes, så er enkeltpersoner ikke afgørende, og så vil Danmark forblive et sted i stadig udvikling og i samklang med Danskerne ønsker, og det bør være altafgørende for os Moderater.
- Gør ikke ved andre, hvad du ikke vil andre gøre ved dig og din familie.
- Det at være politiker er et stort ansvar, der kræver meget af dig.
Vær ærlig, vær retfærdig, vær retskaffen!
Tag ansvar og beskyt den svage, og gå altid foran som et godt eksempel og ikke mindst behandle alle lige godt, uanset tro, køn, seksuel orientering, alder og politisk forskellighed.
Med venlig hilsen
Flemming Biirsdahl
Stolt medlem af Moderaterne