Hvad er årsagen til de høje boligpriser i København i øjeblikket? Det skyldes primært den stærkt kapitalistiske tilgang, hvor udbud og efterspørgsel ikke harmonerer. Jeg forsøger her at belyse denne problematik.
I løbet af de seneste årtier har der været en markant stigning i privat udlejning i København, samtidig med at byen tiltrækker flere tilflyttere årligt end folk, der flytter fra byen. Desuden er der mange statslige og kommunale arbejdspladser placeret i København. Den lave andel af private ejerformer og almene boliger i København bidrager til en ukontrolleret stigning i priserne på både ejerboliger og private udlejningsboliger.
Hvordan adresserer man denne udfordring i København? Problemet kan afhjælpes ved at øge antallet af private ejerformer, såsom ejerlejligheder og andelslejligheder, samt almene boliger. En fordeling på 33% private ejerformer, 33% privat udlejning og 33% almene boliger vil skabe flere boliger i København til alle indkomstgrupper og fremme en mangfoldig by. Det er vigtigt at bemærke, at den nuværende tendens med overvejende privat udlejning, primært ledet af kapitalfonde og pensionskasser, bør begrænses.
Mit forslag til en moderat boligpolitik i København baserer sig udelukkende på den kapitalistiske tilgang til udbud og efterspørgsel. Formålet er at sikre en blandet by, hvor der er plads til alle. Jeg er uenig i påstanden om, at mit forslag er mere socialistisk end moderat. Det er en tilgang, der tager højde for behovene hos forskellige befolkningsgrupper.
Hvis vi ikke forsøger at løse udfordringen med overkommelige boliger i København for alle indkomstgrupper, risikerer vi, at byen med tiden udvikler sig i retning af storbyer som London og New York, hvor boligpriserne er eksorbitante.
For eksempel vil en familie bestående af en nyuddannet butiksassistent og en nyuddannet politibetjent med to børn stå over for store udfordringer med at købe en lejlighed i København, medmindre de har en betydelig opsparing. Desværre er muligheden for at leje almene boliger også meget begrænset, da der er ventelister på op til 20-30 år for sådanne boliger.
På grund af deres indkomst som nyuddannede er de nødsaget til at bo i omegnskommunerne og dagligt pendle til København for at arbejde. Denne pendling udgør en betydelig økonomisk byrde for familien, især med de nuværende transportpriser. Derudover resulterer det i mindre skatteindtægt til København. Derfor er der ingen grund til ikke at skabe flere billige boliger i København, hvilket ville gøre det muligt for flere familier at bo tættere på deres arbejdspladser og dermed bidrage til byens økonomi.
’’En bolig på 90 kvadratmeter i en privat udlejning ejendomme er set til 21.000 om måneden (+ forbrug) er ikke unormalt prisleje
110 kvadratmeter lejlighed i en almene boligafdeling på Østerbro koster cirka 11-12.000 måneder (+ forbrug)’’
Nogle af de positive sidegevinster ved flere billige boliger
- Reduktion af trafikbelastning i myldretiden
- Fald i antallet af trafikulykker, hvilket fører til færre tilskadekomne og reducerede omkostninger til lægehjælp og genoptræning
- Mindre behov for vedligeholdelse af vejnettet, hvilket fører til besparelser på vejarbejde
- Nedgang i luftforurening, hvilket mindsker omkostningerne ved behandling af luftvejs sygdomme
- Øget skatte-indtægt
- Reduktion af biltrafikken, hvilket mindsker parkerings-presset i dagtimerne
- Fremme af en grønnere og sundere by, hvilket også skaber bedre betingelser for biodiversitet
Grundlæggende er der ingen grund til ikke at sikre flere billigere boliger i København.
Oversigt og data over boliger i Københavns kommune
Der er ca. 336.000 boliger i alt i Københavns Kommune.
De udgør tilsammen den boligmasse, der er til rådighed i byen.
Boligmassen i København består overordnet af fire forskellige boligtyper: Almene boliger, andelsboliger, ejerboliger og private udlejningsboliger. For hver af de fire boligtyper gælder forskellige love og regler, adgangsbegrænsninger og priser. Langt de fleste boliger i København er etageboliger (93 pct.), mens der kun er 5 pct. række/kædehuse og 2 pct. fritliggende parcelhuse. Til sammenligning har Aarhus Kommune hele 24 pct. række/kædehuse og 13 pct. parcelhuse.
Andelsbolig
En andelsboligforening er en forening, der er stiftet for at købe, eje og drive den ejendom, som foreningens medlemmer bor i. Andelsboligforeningen ejer ejendommen. Andelshaverne – foreningens medlemmer – ejer hver en del af foreningens formue og har ret til at bo i en bolig i foreningens ejendom.
Mange af de andelsboligforeninger, vi kender i København i dag, er opstået i 1970´erne, hvor der blev indført tilbudspligt ved salg af udlejningsejendomme. Dvs. at lejerne skulle tilbydes at købe en ejendom for at omdanne den til en andelsboligforening, hvis ejendommen blev sat til salg.
Det store antal andelsboliger i hovedstaden er specielt for København. Mens andelsboliger udgør knap 29 pct. af boligmassen i København, udgør andelen af andelsboliger kun ca. 9 pct. af det samlede antal boliger i Danmark, og blot 4 pct. af boligern deres sjæl havde e i fx Aarhus Kommune.
Ejerbolig
Ejerboligen er danskernes foretrukne bolig. Ejerboliger, som bebos af ejeren/ejerne, selv udgør 50 pct. af boligmarkedet i Danmark. I København er ca. 21% af boligmassen ejerboliger.
Prisen på boligen afgøres af markedet, som dog er reguleret og påvirket af forskellige faktorer. Siden finanskrisen er der sket en stor stigning i prisen på ejerboliger i København.
Privat udlejningsbolig
I en privat udlejningsbolig lejer beboeren boligen af en udlejer, som ejer boligen. Udlejeren kan både være en privatperson eller en professionel udlejer, og udlejeren bestemmer, hvem der kan leje boligen – der er altså ikke krav om venteliste. Forud for indflytning i en privat lejebolig indgås en lejekontrakt mellem lejer og udlejer. Lejekontrakten fastsætter nogle af de rettigheder og pligter, udlejer og lejer har, herunder lejens størrelse, vedligehold mv. Lejere er beskyttet af lejeloven, som sætter retningslinjer for lejeniveau, opsigelse mv.
Almen bolig
Almene boliger er lejeboliger ejet af almene, beboerstyrede boligorganisationer, der ikke tjener penge på udlejning.
Almene boliger udgør ca. 20% (ca. 64.500 boliger) af den samlede boligmasse i Københavns Kommune i 2022.
Boligerne udlejes efter ventelister, som alle kan skrive sig op på. De første almene boligforeninger blev stiftet i starten af 1900-tallet, og særligt i København blev der bygget mange almene boligafdelinger i 1950´erne. I almene boliger er der beboerdemokrati, hvor lejerne er med til at bestemme en lang række ting ift. deres bolig. Blandt andet kan lejerne træffe beslutninger om renoveringer og forbedringer i boligerne.
Uddrag fra Boligredegørelsen 2022 (kk.dk):
Kilder:
https://www.kk.dk/sites/default/files/2022-08/Boligredeg%C3%B8relsen%202022.pdf